Topmenu

Kæbeledsproblemer

Lær at behandle tænkerskæren, tandpine i raske tænder, tinnitus, hårdnakket spændingshovedpine

Kurset vil sætte dig i stand til at se bag om symptomer som natlig tænkerskæren, tandpine i raske tænder, tinnitus, hårdnakket spændingshovedpine, besvær med at åbne munden eller kæbesmerter, som alle kan skyldes dårlig funktion i kæbeleddet. Du vil kunne lindre og måske afhjælpe problemet.

Vi lægger ud med at se på de anatomiske og fysiologiske forhold. Hvad er det, der udfordrer og slider på klæbeleddet, og hvad kan årsagen være, når det går galt?

Undersøgelse (funktionsprøver) giver fingerpeg om, hvad vi skal tage fat på.

Kæbeleddet er blandt de mest følsomme i kroppen, og tyggemusklerne har stor styrke i forhold til, hvor relativt små de er. Derfor skal behandlingsgrebene være rolige, så smertefri som muligt, skånsomme og præcise. Vi behandler de muskelgrupper og fascier, som mest direkte medvirker i kæbefunktionen. Det foregår både på halsen, på kraniet og indvendigt i munden. Af hensyn til hygiejnen gøres det sidste med tynde handsker på.

For at hjælpe vores klient med at forbedre kæbefunktionen må vi have fat i både musklerne og selve leddet. Ud over det skal vi kunne vejlede i, hvad klienten selv kan gøre, evt. ændre, på en forståelig og praktisk anvendelig måde uden at sygeliggøre unødigt.

Jeg har holdt kurser i dette behandlingsområde i nogle år, først på inspiration fra Tracey Kiernan fra Liverpool, og har netop taget endnu et kursus hos Heike Jäger og Peter Schwind under FASCIA-konferencen i Berlin i november 2018. Prøv at google dem! Mit fyldige baggrundsmateriale sendes ud elektronisk til jer, der melder jer til.

Kursus indhold:

  • Undersøgelse (funktionsprøver)
  • Praktiske “hands on-teknikker”

Underviser: Gunna Højgård

Kursus pris: 2200,-

Kursets varighed: 12 timer

Se kalender for næste kursus afholdelse.

Download, underskriv og send kursuskontrakten til vores skole eller pr. mail post@jfmi.dk
– kun 8 pladser pr. hold.

 

Download Kontrakt

Vi ses til et spændende kursus!

Med venlig hilsen
Piann Kolling